Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort

Handelsbetingelser

 

  • Salg til udlandet

 

Bestilling:

På Kajak-tilbud.dk er det muligt at bestille varer til levering i hele Danmark samt udvalgte lande udenfor den danske grænse. Vi leverer udstyr inden for 1-5 dage og kajakker eller kanoer inden for 5 dage normal vis. 

 

Sådan handler du hos os:

1. Find den eller de varer, du ønsker, og læg dem i indkøbskurven. Gå herefter til indkøbskurven.
2. Indtast dine personlige oplysninger
3. Godkend vores forretningsbetingelser
4. Vælg betalingsmåde
5. Tjek, at alle oplysninger er korrekte, og godkend købet
6. Foretag betalingen

Når ordren er gennemført, vil du modtage ordrebekræftelse på e-mail. Ligeledes vil du modtage en e-mail, når ordren er afsendt fra vores lager.

 

Betaling:

I webshoppen kan du betale med følgende kort:

Dankort, Visa, MasterCard, Visa-Electron, Maestro og JCB samt bankoverførsel og som noget nyt også med mobilepay eller Viabill afbetaling, der er rentefri på beløb op til kr. 2000

Vi anbefaler, at du så vidt muligt betaler med Dankort. Betaling med Dankort er gratis for dig, da vi betaler det gebyr PBS tager for at bruge dankort som en service til vores kunder.
Men betaling med Visa eller internationale betalingskort har et gebyr på mellem 1,5-3,95 % af det samlede beløb, du køber for, afhængig af, om kortet er udstedt i Danmark eller udlandet. Dette beløb lægges derfor oveni den samlede pris, når du bestiller. Når du køber udstyrsvarer med lav kostpris, kan dette gebyr være få kroner, men ved køb af eks vis kajak, der har højere pris, kan dette gebyr have en størrelse, hvor betaling med Dankort eller bankoverførsel, kan være en fordel.
Ved betaling med betalingskort vil betaling først blive trukket på din konto, når varen afsendes.

Dine betalingskortoplysninger bliver sendt krypteret med den såkaldte SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at uvedkommende ikke kan aflæse dit kortnummer eller andre informationer under transaktionen med PBS. Så du kan helt trygt og sikkert handle online hos Kajak-tilbud.dk.

Vores bankoplysninger i tilfælde af betaling ved bankoverførsel er:

Reg. nr: 9819

Kontonr: 4574907425

 

IBAN nr: DK1798194574907425

SWIFT : SPNODK22

Levering:

Leveringstiden på udstyr til Danmark er 1-5 hverdage ( i de fleste tilfælde fra dag til dag ) mens leveringstiden til Grønland er 7 - 27 dage, Færøerne og Island 4-15 hverdage. Er varen ikke på lager, kontakter vi dig med forespørgsel om du ønsker at afvente ud fra en given leveringstid, eller om du ønsker at annullere handlen. I få tilfælde har vi oplevet at postdanmark er længere tid om at levere, hvilket vi ikke har indflydelse på desværre. 

Når du bestiller kajak eller kano til levering i Danmark er leveringstiden normalt 1 - 5 dage og vi kontakter dig, når du har foretaget bestilling, med en leveringsdag. Der tages forbehold for udsolgte eller udgåede varer, men hvis en vare er udsolgt/udgået, vil du hurtigt blive kontaktet af vores kundeservice. Din ordre bliver leveret af Post Danmark når det er udstyr, der skal sendes. Ved kajakforsendelse leverer vi ofte personligt til kunder øst for storebælt ( brofaste øer )

Fragtfirma varetager levering af kajakker og kanoer sendt til kunder på fyn, langeland og Jylland. Når du bestiller levering af kajak eller kano, leveres udstyr naturligvis gratis med kajakken eller kanoen.
Husk ved modtagelse af pakke med udstyr eller kajak at gennemgå den for fejl, da det påhviler køber at dokumentere, hvis forsendelsen har lidt skade under transport. Skriv ALTID på fragtbrevet, hvis du modtager levering i jylland af kajak, at du "modtager varen med forbehold for skader" Ellers har du ikke mulighed for at bevise, at varen led skade under transporten overfor transportøren. 
Den fragtmand vi bruger, foretager ikke, som de fleste andre fragtfirmaer, omlæsning, men kører direkte fra os til kunden. Dvs det er yderst sjældent, der kan opstå skade på godset under transport, hvorimod vi oplevede skade på kajakker i ca. 1/4 del af forsendelser af kajak da vi for nogle år siden brugte et af de større transportfirmaer, der omlæssede kajakkerne 1-3 gange på en tur til jylland, så du kan trygt få leveret din kajak eller kano fra os med vores fragtmand, der aldrig omlæsser.  

 

Afhentning:

Ved bestilling i webshoppen kan du vælge at få varen sendt til din hjemmeadresse, til din arbejdsplads eller til afhentning i din lokale Kajak-tilbud butik i Næstved. Du kan enten ringe eller maile og lave aftale om, at du selv henter, eller du kan skrive i bestillingen, når du når til betaling, hvor du ønsker at afhente varen. Du kan også betale kontant, når du afhenter varen i vores fysiske butik, hvis du ikke ønsker at betale online på vores webshop. I så fald skal du blot sende en mail eller ringe til os, og oplyse din bestilling. Så har vi den klar til dig, når du afhenter den på aftalt tidspunkt. 

Salg til offentlige eller private institutioner:

Ønsker du at bestille en større ordre til en offentlig eller privat institution, kan du kontakte os på tlf. 29891034 for yderligere oplysninger om volumen, rabatter mv. Vi handler også med EAN nummer. 

Returret:

Du har altid 14 dages fuld returret på varer købt på hos os, regnet fra den dag varen modtages. Hvis du vælger at fortryde et køb, skal du blot returnere varen i væsentligt samme stand, som du modtog den. Bemærk den ikke må lugte af tobaksrøg eller have andre skader eller påvirkninger, der vil forringe varens værdi.  Du skal blot indlevere eller sende varen sammen med en kopi af din kvittering og en beskrivelse af hvorfor du ønsker at returnere varen til:

 

Kajak-tilbud

Profilbuen 1

4700 Næstved

 

Når varen er modtaget retur og er godkendt, byttes den til en anden vare, repareres indenfor rimelig tid eller købesummen refunderes til din konto. Hvis varen returneres i en stand der har forringet dens værdi, kan der ikke ydes refundering af denne eller bytning til nyt. 

Når fortrydelsesretten udnyttes, skal du selv betale omkostninger forbundet med at sende varen retur. Husk at medsende en kopi af din kvittering, da vi ellers ikke kan behandle returvaren.

Reklamationsret:

Kajak-tilbud.dk yder 2 års reklamationsret i henhold til købeloven, omfattende fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale og korrekte anvendelse. Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage direkte eller indirekte opstået som følge af almindelig slitage, forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb. Reklamation over fejl og mangler, som bør opdages ved sædvanlig undersøgelse af varen, skal meddeles Kajak-tilbud.dk indenfor rimelig tid. Varen kan efterfølgende sendes retur til vores webshopadresse i Næstved for vurdering af, om der skal foretages reparation eller ombytning, hvis det falder ind under reklametionsretten. Husk at medsende en kopi af din kvittering på varen samt forklaring på, hvorfor du ønsker at benytte din reklamationsret.

Persondatapolitik:

Ved bestilling skal dit navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse oplyses. Disse oplysninger skal bruges til levering af din ordre samt til fremsendelse af ordrebekræftelse og leveringsstatus. Ingen personlige oplysninger, der registreres på Kajak-tilbud.dk, bliver på noget tidspunkt overdraget, solgt eller gjort tilgængelige for tredjemand. Alle informationer transmitteres eller opbevares ikke krypteret, men bliver opbevaret på betryggende vis, og er kun tilgængelige for Kajak-tilbud.dk. Som registreret har du altid mulighed for indsigt, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i persondataloven.

 

Sikker betaling:

I forbindelse med betaling med betalingskort bruges en sikker krypteret metode (SSL Kryptering) gennem et godkendt webshopsystem, så alle betalingsdata kun sendes via en sikker linje, og aldrig bliver gemt hos os.
Vi trækker først beløbet når varen pakkes og gøres klar til afsendelse. 

Cookies/logstatistik:

Der benyttes cookies på Kajak-tilbud.dk. Disse bliver først og fremmest brugt til at gemme simple oplysninger, der er med til at forbedre brugervenligheden af webshoppen. Du kan også vælge, når du bestiller, at dine kontaktoplysninger skal gemmes til næste gang, du bestiller, så dit næste køb bliver hurtigere for dig (denne funktion er valgfri). Det er derfor vigtigt, at du har aktiveret cookies i din browser, når du handler på Kajak-tilbud.dk. Du kan altid slette gemte cookies på din computer igen.

 

 


Forbehold og nyhedsbrev

Vi tager forbehold for slåfejl eller fejl i øvrigt ved webshoppens opsætning, priser og tekst der mod forventning kunne forekomme, og vi forbeholder os retten til at annullere en handel som følge af en sådan fejl eller ved tvist opstået mellem kajak-tilbud og kunde.

Nyhedsbrev kan tilvælges ved køb eller ved besøg på kajak-tilbuds webshop. Ønsker man ikke at modtage nyhedsbreve mere, kan dette fravælges ved mail til os. Accepterer kunden handelsbetingelserne ved køb, accepteres samtidig, at kajak-tilbud må sende nyhedsbrev. Vi sender ca. 6-12 mails ud om året og disse kan nemt afmeldes, hvis kunden ønsker.